Kom godt i gang med DDI Manager
Som Teams Phone-administrator har du allerede et sted at se dine numre. Under Voice → Phone numbers i Microsoft Teams admin center kan du se de numre, tenanten kender, hvem de er tildelt, og hvilken type de er.
DDI Manager løser en anden opgave. Det er stedet, hvor selve nummerbestanden bor: hvilke serier I har fået fra jeres teleudbydere, hvor mange numre der er ledige i hver, hvad de bruges til, og hvordan forbruget har udviklet sig over tid. Teams admin center administrerer Teams. DDI Manager fører regnskab over numrene.
Sådan finder du rundt
Du finder DDI Manager i topmenuen i Coherence, hvor menupunktet hedder DDI management. Forsiden hedder DDI Manager med undertitlen Bruger og nummer konfiguration og består af fire felter.
- Nummerserier — Hvad du bruger det til: Det daglige arbejdsbillede. Her ser du jeres nummerserier med teleudbyder, tilslutningsform, ledige numre og udnyttelsesgrad — og du folder en serie ud for at se de enkelte numre og hvem der har dem
- Brugerhåndtering & automatisering — Hvad du bruger det til: Provisioneringen. Her tildeler du et nummer til en bruger og ser licenser, politikker og placering på tværs af alle brugere
- Nummerutilisering — Hvad du bruger det til: Det højeste antal numre, der har været i brug i en periode, og hvornår toppen lå. Det er grundlaget for kontrakt og fakturering
- Historik på nummer anvendelse — Hvad du bruger det til: Udviklingen over tid — måned for måned, op til to år tilbage eller hele historikken
I venstre side ligger et tandhjul. Det fører til opsætningen, hvor nummerserier oprettes, og hvor labels administreres.
Hvad DDI Manager ikke er
Det er lige så vigtigt som det, produktet gør.
- Det erstatter ikke Microsoft Teams admin center. Teams-konfigurationen bliver, hvor den er
- Det erstatter ikke Microsoft Entra ID. Brugere og grupper hører stadig til der
- Det erstatter ikke jeres teleudbyders systemer. Bestillinger, portering og fakturering går fortsat gennem udbyderen
- Performance Metrics er ikke teleoperatør. Vi leverer ikke selve nummeret eller forbindelsen
DDI Manager udveksler heller ikke data med legacy PBX'er eller kontaktcenterplatforme. Bruges et nummer på en anden platform, kommer det ikke af sig selv ind i billedet — nogen skal skrive det ind. Se Labels i DDI Manager.
Forudsætningen
DDI Manager bygger oven på jeres eksisterende Microsoft Teams Phone. I skal ikke lægge opsætningen om for at få overblik over numrene.
Alt i DDI Manager tager udgangspunkt i nummerserier. Før et nummer kan tildeles, mærkes eller tælles med, skal det findes i en serie. Det er derfor, den næste artikel handler om netop dem.
Kom videre
- Nummerserier — hvad de er, og hvordan de læses
- Opret en nummerserie
- Tildel et nummer til en bruger
- Labels i DDI Manager